3 stærke grunde til at bygge dit nye website i WordPress

14/06/2025

Overvejer du at få lavet en ny hjemmeside til dig selv eller din virksomhed? Så bør du tage et kig på WordPress – et fleksibelt og brugervenligt system, som du kan komme hurtigt og billigt i gang med. Her er tre gode grunde til, at WordPress er det mest populære CMS i verden.

1. WordPress kan vokse med dine behov

Open Source betyder, at der ikke er ét firma, der har lov til at benytte og bygge videre på WordPress, men i stedet er WordPress gjort tilgængeligt, så alle i teorien kan få lov at udvikle videre på det. WordPress har på den måde “organisk” udviklet sig over årene, fordi utallige små virksomheder har lagt kræfter i nye muligheder og nye værktøjer.

Det betyder også, at med mindre man har et meget specialiseret behov til sin WordPress-side, så kan man nærmest altid finde et værktøj, der ofte er billigt – eller helt gratis – kan løse problemet. 

Jeg har arbejdet professionelt med internet siden 2003, hvilket har betydet, at jeg har haft mange forskellige content management systemer (CMS) under neglene: Umbraco, Drupal, Shopify, Wix og et utal af selvudviklede systemer rundt omkring. Og hånden på hjertet: Jeg har ikke tidligere prøvet et system, hvor mulighederne er så mange som ved WordPress.

2. Du behøver ikke være en nørd for at komme i gang

WordPress har været “allemandseje” i udviklingen, og måske har det betydet, at det med tiden også er blevet allemandseje for almindelige brugere. Det betyder, at du også hurtigt kan komme i gang med at producere indholdet til nettet, lave din egen webshop eller hvad du nu drømmer om. Og du behøver ikke være super teknisk anlagt.

Det første møde med WordPress’ administration-del kan måske gøre en nybegynder en smule nervøs, fordi det ved første øjekast kan virke lidt uoverskueligt. Men med lidt tålmodighed og måske et hurtigt opstartskursus er WordPress faktisk ret tilforladeligt at gå til – også for almindelige mennesker.

Hvis du blot skal lære at lave blogindlæg, så er den grundlægge teksteditor så let at bruge, at du formodentlig vil kunne lære det på under en time, hvis du er bekendt med f.eks. Microsoft Word. Jeg har set nye brugere lave smukke blog-indlæg og oprette varer i deres webshop efter blot få timer i sadlen.

3. Start småt – og udvid, når du er klar

Et godt WordPress-site er selvfølgelig ikke gratis, men fordi platformen er så fleksibel, kan man starte op med relativt få penge og investere efterhånden, som der bliver brug for det. 

Måske starter du med at have en blog, intet problem. Måske er du god til at producere indhold og vil gerne ubesværet dele dit indhold på Instagram, intet problem.  Måske bliver din blog kæmpestor og du vil gerne tjene penge ved at sælge varer i en ny tilknyttet webshop, intet problem. Måske bliver din webshop så stor, at du gerne vil overføre dine varer direkte til Facebook, Instagram eller Google, intet problem. 

Det betyder, at du kan starte i det små eller gå all-in fra starten afhængig af, hvad du drømmer om.

Kontakt mig i dag for en uforpligtende snak om dine behov – så finder vi sammen ud af, hvordan dit WordPress-projekt kan blive en succes.

Måske kan du også lide…

No Results Found

The page you requested could not be found. Try refining your search, or use the navigation above to locate the post.